Der er stor forskel på os mennesker, og det betyder også, at nogle er meget boglige og teoretisk anlagte, hvorimod andre slet ikke er det. Sidstnævnte vil ofte være mere praktisk anlagt, hvorved en erhvervsuddannelse formentlig er en bedre uddannelsesform.
Har du lettere ved at lære gennem praktisk læring, eller har du bare svært ved at omsætte teori til praksis, så kunne en EUD erhvervsuddannelse måske være den rette vej for dig at gå.
Fordelene ved en erhvervsuddannelse
- En erhvervsuddannelse kan dels være en fordel for nogle, da den er mere praktisk orienteret. Det kan være en fordel for folk, der har svært ved en tung, teoretisk uddannelse, hvor man skal igennem tykke bøger og store opgaver.
- Du kan komme tidligere i gang med din karriere, da man ikke behøver en gymnasial uddannelse forinden. Det er igen en fordel for mindre boglige folk, men det er bestemt også en fordel for folk, der gerne vil hurtigere ud på arbejdsmarkedet.
- EUD erhvervsuddannelserne er en direkte vej til arbejdsmarkedet, der ofte gør det relativt let at komme i job efter uddannelsen.
- Erhvervsuddannelserne veksler mellem skole og praktikophold, hvilket både er en god måde at få skabt sig nogle kontakter på. Men det er samtidig også en god måde at forbinde teori og praksis på, da man får mulighed for at arbejde med teorien i praksis.
- Der er mulighed for at læse videre, hvilket kan give mulighed for at kravle et trin op af karriestigen væsentlig hurtigere sammenlignet med andre erhverv.
- Når man har taget en EUD erhvervsuddannelser er man attraktiv i både ind- og udland, da man både erhverver sig praktisk og teoretisk viden.
- Det giver god mulighed for at rejse og få job eller videreuddanne sig i udlandet, hvilket kan være en interessant måde at komme ud og opleve verden på. Det giver også en masse plusser på CV’et, hvis man har udenlandsk erfaring.
- På en erhvervsuddannelse får man elevløn under hele uddannelsen, hvilket er et noget højere kontingent sammenlignet med SU, hvorfor det også er mere økonomisk at tage en erhvervsuddannelse.