Er du nået til et sted i livet, hvor du er træt af ikke selv at kunne bestemme over indholdet af din arbejdsdag? Og vil du gerne selv kunne bestemme, hvilke mennesker du skal arbejde sammen med?
Så kan det være, at tiden er inde til, at du skal gå din egen vej og blive selvstændig. Hvad enten du drømmer om at åbne din egen butik og derfor må i gang med at finde et egnet lokale og de rette stregkodescannere, eller du drømmer om at blive coach eller konsulent, så ligger der uanede muligheder foran dig. Få vores råd i forhold til, hvad du bør overveje, inden du går din egen selvstændige vej.
Kan din økonomi holde til det?
Inden du siger dit faste job op, er det ret så vigtigt, at du har styr på finanserne. Selvom du ikke nødvendigvis har de store udgifter ved at starte op selv, hvis du eksempelvis bruger privaten til kontor, eller du åbner en webshop frem for en fysisk butik, så skal din økonomi alligevel kunne bære, at du pludselig står uden en fast indtægt hver måned.
Det kan sagtens være, at der går nogle måneder, før du overhovedet får dine første betalende kunder i hus, og denne risiko skal du være sikker på, at din økonomi kan bære, før du springer ud i dit iværksættereventyr. Tag gerne banken med på råd – det er altid sundt med en second opinion, når det kommer til dine finanser.
Hvor meget er du villig til at arbejde?
Det er de færreste, der kan starte en succesfuld virksomhed op, uden at det kræver blod, sved og tårer. Hvor du før havde et 37-timers job at passe, kan det nu sagtens være, at du må arbejde næsten i døgndrift for at få din virksomhed op at stå. Det er farligt at forvente, at det hele kommer til at glide let fra starten af – så indstil dig hellere på, at det vil komme til at kræve mere af dig end noget andet job nogensinde har gjort. Bloker derfor din kalender, så du har tiden til at give den gas med din nye virksomhed.
Find ud af, hvad du brænder for
Elsker du tøj og mode, og har du altid drømt om at starte din egen butik op? Eller er du god til at skrive, og har du i mange år tænkt på, at det kunne være fedt at starte op som professionel tekstforfatter? Uanset hvad du går og drømmer om, er det vigtigste, at du finder ud af, hvad du er god til, og hvad du gerne vil lave.
Har du besluttet dig for at give det et forsøg med at starte op for dig selv, så skab en virksomhed, som beskæftiger sig med noget, du elsker. Så længe det er lysten, der driver værket, er sandsynligheden for, at du får succes med din virksomhed meget større.