Har du et stillesiddende arbejde, skal du passe meget på ikke at sidde i en forkert arbejdsstilling eller at bruge de forkerte arbejdsredskaber. Det kan få fatale følger for din krop og din fremtidige karriere. Læs med her og bliv klogere på hvilke faldgruber, du skal være opmærksom på.
Undgå permanente museskader
En af de mest gængse arbejdsskader er de såkaldte museskader. Der kan både være tale om kortvarige og mere permanente skader. Vær derfor opmærksom på, hvordan du bruger din mus. Og ikke mindst hvilken mus du bruger til din PC. Med en praktisk og ergonomisk mus sikrer du dig selv bedst muligt mod museskader – og husk på, at det ikke duer først at anskaffe dig en, når skaden er sket.
Gør brug af varierende arbejdsstillinger
Det er ikke sundt for din krop at sidde i den samme stilling dagen lang. Det er din krop ganske enkelt ikke bygget til. Har du et hæve-sænke bord, så brug det til at variere dine arbejdsstillinger gennem dagen. Lav eksempelvis en dagsplan, hvor du skiftevis står en time ved bordet og sidder en time ved bordet. Variation er guld værd og kan holde mange skavanker fra døren.
Har du ikke et hæve-sænke bord, så mind venligst din chef om, at det er vedtaget ved lov, at alle kontorpladser skal udstyres med et.
Skift sit-and-talk ud med walk-and-talk
Skal du holde et møde med en kollega, så foreslå, at I tager mødet gående ude i den friske luft. Det er velvære for både sind og krop at komme en tur ud i løbet af dagen. Og mon ikke der dukker lige så mange kloge tanker op på en gåtur, som ved et mødebord? Vil du gerne kunne tage noter under mødet, så stop op og skriv ned, når der er behov for det, eller aftal, at I sammen bruger 5 minutter efter gåturen på at skrive de vigtigste pointer ned.